HSP betyder Høj Sensitiv Person og blev introduceret af psykolog og forsker på området, Elaine Aron, i USA i 90'erne.
På trods af, at begrebet HSP er relativt nyt er problemerne omkring det at være HSP, ikke nyt.
Hvad er Høj Sensitivitet?
At være Høj Sensitiv betyder, at en person er mere sensitiv overfor indtryk som omgiver ham/hende end de fleste andre mennesker.
Denne sensitivitet kan findes på en masse forskellige områder, såsom arbejde, sociale forhold eller i et travlt miljø.
Stimula som musik, dufte el. høje lyde kan have stor effekt på en Høj Sensitiv Person.
Almindeligvis har sensitive mennesker en meget stærkere føling med hvad der sker i deres omgivelser.
De føler spændinger mellem
mennesker, grupper og atmosfæren som omgiver dem. De har tilbøjelighed til at trække sig tilbage for en stund eller for at sove for
at finde ro.
Er HSP en sygdom?
Nej, HSP er ikke en sygdom. Det er en intolerance, som viser sig ved et nervøst nervesystem, som er overstimuleret af alle de
indtryk og energier som omgiver den sensitive person.
Høj Sensitivitet er et medfødt karaktertræk og forskning fortæller os, at ca. 20% af befolkningen er Høj Sensitive. Både mænd og kvinder er repræsenteret.
Høj Sensitivitet giver ikke kun mennesker mulighed for at føle, men også at reagere på denne overstimulation, som kan resultere i en øget opmærksomhed.
Så længe man ikke er klar over sin Høj Sensitivitet kan man have tilbøjelighed til kun at fokusere på de "negative" sider af HSP.
Når man først bliver opmærksom på sin egen sensitivitet og begynder at give det plads i ens liv vil man opdage, at det er mere en gave end et problem.
Det vil give plads til forståelse, indsigt, varme følelser og kreativitet. Det vil endvidere give plads til omsorg og kærlighed, som kan
føre til visdom og større forståelse af ens sensitivitet.
Det kan føles som at komme hjem til det sted, hvor du altid har været!
Skrevet af
Lone Friis,
formand